Til børn, unge og familier

Rusmiddelproblemer påvirker hele familien. Derfor er det vigtigt, at du som partner, barn eller pårørende får hjælp – uanset om den, der har et stof- eller alkoholproblem, selv ønsker behandling. I CFR har vi forskellige tilbud målrettet pårørende, familier og børn og unge.

Rusmiddelproblemer udvikler sig over tid, og pårørende vil ofte opleve, at den, der har et rusmiddelproblem, langsomt glider længere og længere væk. Den afhængige deltager mindre og mindre i familiens fælles liv, i de huslige opgaver, i omsorgen for børnene og i sociale sammenhænge. Som pårørende til en person, som har et rusmiddelproblem, kan man få fornemmelsen af, at alting i familien falder fra hinanden - og at alt kommer til at dreje sig om den afhængiges behov. Ofte oplever de pårørende, at aftaler om at begrænse indtaget bliver svigtet gang på gang, og det kan blive vanskeligt at have tillid. De følelsesmæssige bånd belastes. Mange pårørende ønsker længe at skjule, hvor vanskeligt, det står til i hjemmet, blandt andet på grund af følelser af skam og skyld. På et tidspunkt kan forholdene dog blive så alvorlige, at de pårørende erkender, at der er brug for udefrakommende hjælp.

I den forbindelse går det til tider samtidigt op for den pårørende, at de har behov for støtte til at forstå, hvad der er sket i familien, og få vejledning i, hvordan pågældende skal agere – både for at hjælpe den person, som har et rusmiddelproblem, men også med henblik på at passe på sig selv. Tit 

er der opstået et mønster i relationen, som er med til at vedligeholde rusmiddelproblemet, hvorfor det er væsentligt at ændre adfærd - også som pårørende - for at skabe forandring.

Mange, som har udviklet et stof- eller alkoholproblem, vil ikke selv erkende, at de har et problem. Når den ramte ikke vil tale om emnet og benægter, at der eksisterer et problem, kan man blive i tvivl om, om man har ret og handler rimeligt. Dette opleves yderst frustrerende, og der kan let opstå konflikter. I denne situation kan det være en lettelse at tale med en udefrakommende og neutral person, som samtidigt har viden om og erfaring med de adfærdsmønstre og forsvarsstrategier, mennesker med stof- og alkoholproblemer kan udvise.

En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at knap hvert femte barn vokser op i en familie, hvor alkohol styrer og forstyrrer. Nogle børn udviser tydelige tegn på, at noget er galt, mens andre (i hvert fald umiddelbart) fungerer. At et barn eller en ung ikke udviser tydelige tegn på mistrivsel, er dog ikke det samme som, at personen ikke har behov for hjælp. Desværre er det at leve i en familie med stof- eller alkoholproblemer ofte karakteriseret af benægtelse og hemmeligholdelse. Virkeligheden forvrænges, og børnenes oplevelser og følelser negligeres. Dette gør det vanskeligt for barnet at forstå sin egen situation og at søge hjælp, hvilket efterlader dem alene og bekymrede. Børnene føler sig valgt fra, og de savner nærvær og engagement.

Forskning peger på, at det er meget belastende for børn og unge at vokse op i en familie med stof- og alkoholproblemer, og at det ofte har store konsekvenser såvel nu og senere i livet. Derfor er det af afgørende betydning for barnets/den unges trivsel og fremtidige liv, at de får hjælp.