Forebyggelse og sparring

I CFR har vi fokus på forebyggelse af stof- og alkoholproblemer. Vi afholder oplæg for samarbejdspartnere, offentlige instanser og private virksomheder med henblik på at understøtte opmærksomheden på anvendelse af rusmidler samt tidlig opsporing af stof- og alkoholproblemer. Yderligere udfører vi opsøgende arbejde og uddanner frontpersonale til at opspore og tale om rusmiddelproblemer.

Hvis du som fagperson er i kontakt med en borger, hvor du enten har mistanke om eller kendskab til, at pågældende har et rusmiddelproblem, er du velkommen til at henvende dig for sparring eller for aftale om afholdelse af en samtale sammen med borgeren.