Alkohol

Sundhedsloven § 141 giver mennesker med alkoholproblemer fire rettigheder:

  • Kommunen skal tilbyde gratis alkoholbehandling
  • Du har mulighed for at være anonym
  • Alkoholbehandlingen starter, senest 14 dage efter du har henvendt dig
  • Du har frit valg mellem godkendte behandlingssteder - hvis de tilbyder tilsvarende behandling.

 

Det siger loven:

Retten til alkoholbehandling fremgår af Sundhedslovens §141:

  • 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere.

Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har hen-vendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner.

Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlings-pladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.

Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det.

Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor.